Kan vi hjælpe dig? 👋

Sådan foregår opsætningen af jeres nye karriereside

I videoen herunder får I en introduktion til karrieresideværktøjet, som er et værktøj, der gør det muligt at style det indhold, der viser jeres ledige stillinger.

 
 

Kom godt i gang med jeres nye karriereside

For at komme godt i gang med HR-ON Recruit vil vi anbefale, at I starter med opsætningen af selve karrieresiden. Det foregår på jeres konto i HR-ON Recruit, hvor I finder et værktøj, der er ligetil at gå i gang med. Gå til Indstillinger > Karriereside for at definere layoutet, som vist på skærmbilledet herunder:

 
Notion image
 

Dette kan jeres hjemmesideansvarlig eventuelt kigge på sideløbende med, at lærer HR-ON Recruit bedre at gennem gennem vores video onboarding her.

 

I de næstkommende guides og tilhørende videoer kan I se, hvordan opsætningen foregår. I kan selv definere farver, skrifttyper, knapper og visningen af jeres ledige stillinger.

 

Sådan bruger du værktøjet

Værktøjet er udformet, så det i venstre side af billedet er muligt at tilgå alle redigeringsmulighederne, og i midten af billedet kan I følge med i, hvordan layoutet udfolder sig i takt med, at I foretager ændringer.

I øverste bjælke er det muligt at vælge, om det er selve joblisten (listen over jeres ledige stillinger), I definerer layoutet for, eller om det er layoutet af jobsiden/stillingsopslaget.

 
Notion image
 

I øverste bjælke er det desuden muligt at se, hvordan jeres nye karriereside ser ud på forskellige enheder som en computer og en smartphone. I kan desuden ændre størrelsen på denne visning via rullelisten, hvor der fremgår de mest gængse størrelser.

 

Definér det generelle udseende

Under Globalt udseende kan I definere layoutet for det generelle udseende af jeres ledige stillinger.

 
Notion image
 

I kan definere generelt udseende i form af skriftstørrelse for overskrifter og brødtekst, farver og rundingen af hjørnerne for boksene.

Det er desuden muligt at sætte diverse indstillinger under Avanceret udseende. Dette værktøj er lavet specifikt til medarbejdere med fagligt kendskab til rem, pixels og farvekoder. Vi anbefaler, at I kun redigerer i disse indstillinger, hvis I har brug for at få vist nogle helt specifikke farver og størrelse på tekster, og det vil typisk være en opgave for jeres marketing- eller it-afdeling.

 
💡
Bemærk: I behøver ikke ændre i indstillingerne for avanceret udseende. Man kan fint sætte en udmærket karriereside op ved brug af de øvrige indstillinger, som vi uddyber i de følgende guides.
 

Det er desuden muligt at klikke på knappen Se på karriereside i bunden og se, hvordan det passer ind på jeres hjemmeside.

 
 
Besvarede dette dit spørgsmål?
😞
😐
🤩